IMG_1325.JPG

Forkælelsesdag i pagt med naturen

Giv dig selv en forkælelsesdag på det skønneste retrætested på Stenderuphalvøen. Stop op, tank op og få ny energi og inspiration til en god hverdag.

Dagen er for dig, der vil gøre noget godt for dig selv. Du behøver ikke at have erfaring med mindfulness eller yoga - alle kan være med. Jeg guider dig sikkert igennem øvelserne og de blide yogastillinger, vi laver sammen.

Vi starter dage med morgenmeditation og blid yoga efterfulgt af en lækker morgenmad, der giver energi og velvære helt ind i sjælen. Nyd maden med en lækker kop te med urter fra stedets fantastiske urtehave.

Formiddagen vil være i stilhed. Find et roligt sted ude i naturen og nyd skoven eller Lillebælt, der ligger i baghaven. Det er ikke så ofte, vi tager os tiden til blot at være til stede - det får du muligheden for på dette skønne sted. Naturen tager imod os, hvor end du er og går.
Vi træner at komme ind i kroppen og ud af hovedet - det giver ro og mindre tankemylder.

pandekage.JPG

Ved middagstid laver vi i fællesskab frokost efter antiinflammatoriske principper med fantastiske råvarer - og du får selvfølgelig masser af inspiration til egen madlavning derhjemme.

Efter frokosten er der igen blid yoga og en periode med stilhed, hvor du kommer til at arbejde med mental fokus.

Vi slutter dagen af ​​i de skønne omgivelser med at nyde de sunde lækkerier, vi har lavet tidligere på dagen.

Connie mindful.jpg

Praktiske informationer

Dato & tid: Opdateres løbende.

Sted : Mørkholtvej 5, 6092 Sdr. Stenderup. Retrætestedet ligger ca. 20 min. kørsel fra Kolding midt i skoven. De sidste 2 km følger du skiltningen til naturskolen ad en lang skovvej.

Pris og betaling: Prisen er 1500 kr. inkl. forplejning i form af morgenmad, frokost og eftermiddag-lækkerier samt kaffe / te og vand hele dagen.

Medbringes: Yogamåtte, et blødt tæppe og praktisk, løst siddende tøj til indendørs og udendørs brug. Har du tendens til kolde fødder må du gerne medbringe et par varme sokker. Medbring en lille urtekniv, en god grøntsagskniv og et skærebræt samt et forklæde.

ur.jpg

Tilmelding og pris

Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til conni.einfeldt@gmail.com eller en sms til mobil 29259776.
Betaling med MobilePay til 29259776. Din plads er først sikret efter modtaget betaling.

Previous
Previous

Antiinflammatorisk & sund livsstil