Antiinflammatorisk livsstil

Din livsstil har stor indflydelse på graden af inflammation i din krop. Med antiinflammatorisk livsstil menes helt konkret at både kosten, motionen, søvnen, din mentale tilstand, stress og andre livsstilvalg har betydning for graden af inflammation i din krop.

Symptomer på forhøjet inflammation kan bl.a være hudsygdomme, uforklarlig træthed, manglende restitution efter træning, hævede led, forhøjet kolesterol, en fornemmelse af at have influenza i kroppen.

Overgangen fra en rask krop til slumrende inflammation og helt over til den kroniske af slagsen er flydende og jo før du sætter ind jo bedre og stærkere står du. Undersøgelser peger på, at stort set alle livsstil sygdomme udspringer af inflammation i kroppen eller fører inflammation med sig.

Heldigvis har du mulighed for at forebygge – for er du rettidig ude med at leve antiinflammatorisk, også ud over den mad du spiser, kan du sandsynligvis undgå sygdomme og ikke mindst minimere inflammationen.

Hvad er inflammation?

Man skelner i fagsprog mellem akut inflammation og kronisk inflammation. Hvor den akutte inflamma­tion er nyttig for kroppen, sommetider endda livred­dende, da den bidrager til at bekæmpe infektioner og bane vejen for heling af det væv, som er blevet ødelagt.

De mest almindelige symptomer på en akut inflam­mation er smerte, hævelse, rødme og varme. Den akutte inflammation er afgrænset til et specifikt område af kroppen. Typisk varer den akutte inflam­mation kun få dage, hvorefter truslen er bekæmpet, vævet er helet op, og vi er blevet raske igen.

Den kroniske inflammation er en ødelæggen­de proces, der er skadelig for kroppen og helbredet.

Kronisk inflammation

Den kroniske inflammation opstår, hvis inflamma­tionen kommer ud af kontrol og varer ved i måned­er eller endda år. Den kroniske inflammation er katalysator for en ødelæggende proces, der løbende gør skade på kroppen, og som over tid øger risikoen for forskellige livsstilsygdomme. Det gælder blandt andet type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, demens, mave-tarmproblemer samt gigtlidelser, som leddegigt og urinsyregigt.

Sandsynligheden for at en inflammation bliver kro­nisk øges betragteligt, hvis en eller flere af følgende betingelser er til stede:

  • Næringsfattig mad

  • Fysisk inaktivitet

  • Langvarig stress

  • Dårlig nattesøvn

Hvordan kan du få det godt med dig selv?

Step 1 er at begynde at ligge mærke til hvordan kroppen har det- symptomer – energi niveau – huden – humøret – heling af sår m.v – din søvn – sociale kompetencer – din måde at reagere og afreagere på m.m.

Den anti-inflammatoriske rejse er en rejse mod det bedste jeg – at blive HEL; en krop og sjæl i balance, en følelse af harmoni og skønhed.

Et bud på at leve en antiinflammatorisk livsstil er:

  • Boost med antiinflammatorisk mad. Und dig selv rigtig god, naturlig mad. Masser af grove grøntsager, omega-3 fedtsyre og probiotika hver dag.

  • Lavere sukker-indtag. Skån din krop og dit mind-set for sukker og for mange hurtige kulhydrater i form af stivelse og spis god sund mad, der stabiliserer dit blodsukker.

  • Bevæg dig hver dag - bevægelse giver energi og overskud og gør dig stærk til at modstå de udfordringer du vil møde.

  • Stilhed. Praktiser mindfulness, blid yoga, ro, bevidst hvile -hver dag.

Søg efter ærefrygten. Opsøg noget der er større end dig selv - store og hellige øjeblikke, der giver dig en wauw følelse.

Vil du med på denne rejse kan det være du finder inspiration her på siden til at komme i gang med eller videre med at sætte ind på din livsforlængende konto ved at leve antiinflammatorisk.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller lyst til en snak om en ny livsstil.

Varme hilsner,
Conni Einfeldt

Previous
Previous

Madkurser

Next
Next

Forkælelsesdag