Personligt sparringsforløb

Til dig, eller jer som familie, der har brug for en samlet vurdering af, hvordan den daglige trivsel og sundhed højnes.

P4180031-1-min.jpg
pandekage.JPG
 

KICKSTART: Sådan kommer du i gang med sundere livsstil i din/jeres familie.

Kender du det, at du SÅ gerne vil i gang med at leve sundere - og er vældig inspireret af alt det, du ser, læser og hører. ALLE de andre har tid, energi og overskud til det.

Det kan du også få – og det er slet ikke så svært.

Den mad, vi spiser, har stor betydning for vores velvære og hvordan vores energiniveau har det i løbet af dagen. Fordelingen af protein, kulhydrat, det sunde fedt, grøntsager, vitaminer og mineraler i vores mad er altafgørende for, hvor længe vi holder os mætte på den behagelige måde, dvs. at du undgår sukker-cravings og holder blodsukkeret stabilt, og har overskud til at træne og passe godt på din krop.

Planlægning og viden om, hvordan maden kan forberedes uden at det bliver et kæmpe stort projekt er det, jeg kan hjælpe med.

Jeg tilbyder udviklings- og sparringsforløb til personer eller familier, der ønsker at forbedre deres kost, træning og søvnkvalitet. En målrettet og personlig indsats vil lede til bedre livskvalitet og velvære.

Nedenfor kan du læse eksempler på forløb og priser.

2 x samtale af en times varighed

Du kommer med en ugeplan, som du lever nu, med alt hvad det indebærer i forhold til din trivsel i din hverdag.
Efter vores samtaler af hver en times varighed vil du komme hjem med en skabelon, du skal efterleve i 2-3 uger.
Herefter mødes vi igen, samler op og justerer planen efter behov.

Der er mulighed for sparring undervejs på mail eller mobil.

Pris: DKK 1.500,-


Forløb hjemme hos dig

Jeg kommer hjem til dig/Jer på et aftalt tidspunkt.

Inden har vi snakket om, hvad der vil give mening at få eksperimenteret med og kreeret til din/jeres nye hverdag med sund- god- nærende mad.

Tanken er, at du/I gerne skulle få mere mod og lyst til selv at komme videre med at forberede og tilberede gode næringsrige madpakker, mellemmåltider, morgenmad, aftensmad og sundere snack.

Indkøbssedlen laver jeg - du/I køber ind.

Når vi mødes bruger vi ca. 2½ -time i køkkenet, hvor vi sammen laver jeres nye hverdagsmad.

Herefter skulle du/I gerne have masser af lyst til selv at komme videre med at eksperimentere – og se værdi i  ”food prep”- at gøre maden klar på forhånd til en travl hverdag.

Der vil være mulighed for efterfølgende via zoom eller skype at holde et 20 min. møde om, hvordan det går – evt. udfordringer og yderligere motivation.

Priseksempel:
Indledende snak inkl. opskrifter og indkøbsseddel: Enten via zoom/skype ca 20-30 min.
Madlavning hos jer 2,5 time
Opfølgende samtale.
I alt 3000,00 kr.

 
Previous
Previous

Træningsforløb

Next
Next

Madkurser